
Tilføj en ny bruger til din Google Virksomhedsprofil
Google My Business hedder i dag Google Virksomhedsprofil, og brugerstyringen er flyttet. Her viser jeg, hvor du finder den, og hvilken rolle du skal vælge.
I denne korte guide viser jeg, hvordan du tilføjer en ny bruger til jeres Google Virksomhedsprofil - det, der tidligere hed Google My Business.
Det er nødvendigt, at du har EJER-rettigheder til virksomhedsprofilen, og at den nye bruger har en Google-konto.
Step 1: Find din virksomhedsprofil i Google
Log ind med den Google-konto, der har adgang til profilen, og søg på dit eget virksomhedsnavn i Google. Over søgeresultaterne får du panelet “Din virksomhed på Google”, hvor du kan administrere din profil.
Step 2: Åbn “Personer og adgang”
Klik på menuen med de tre prikker i panelet, og vælg “Indstillinger for virksomhedsprofil”. Klik derefter på “Personer og adgang”. Det er her, alle med adgang til profilen er samlet.
Step 3: Klik på “Tilføj”, og vælg en rolle
Klik på “Tilføj” og angiv den nye brugers mailadresse. Vælg derefter en rolle. Der findes to:
- En Administrator kan klare det daglige: svare på anmeldelser, rette åbningstider, lave opslag og uploade billeder. Men ikke tilføje eller fjerne brugere.
- En Ejer kan det samme og kan desuden tilføje og fjerne brugere.
Kendte du rollen Stedadministrator fra tidligere, så findes den ikke længere. Er du i tvivl om valget, så vælg Administrator. Rollen kan altid opgraderes senere.
Du kan læse mere om rollerne hos Google Support via linket her.
Step 4: Klik på “Inviter”
Den nye bruger modtager en invitation i sin mailboks og skal acceptere den, før adgangen virker.
OBS: Nye ejere og administratorer kan ikke alt de første 7 dage - fx fjerne andre brugere eller slette profilen. Det er en sikkerhedsspærre fra Google, ikke en fejl.
jeg tilbyder
Spørgsmål?Kontakt mig
