I denne korte guide viser jeg, hvordan du tilføjer en ny bruger til din Google Analytics-konto.

Det er nødvendigt, at du har rollen ADMINISTRATOR i Google Analytics, og at den nye bruger har en Google-konto.

Step 1: Klik på “Administrator”

Log ind på Google Analytics og klik på “Administrator” med tandhjulet nederst i venstre hjørne.

Step 2: Vælg “Adgangsadministration på kontoniveau”

Du kan give adgang på to niveauer. “Adgangsadministration på kontoniveau” under Konto giver adgang til hele kontoen, mens “Adgangsadministration på ejendomsniveau” under Ejendom kun giver adgang til den enkelte ejendom, typisk din hjemmeside.

Har du kun én hjemmeside på kontoen, kan du roligt bruge kontoniveauet.

Her ligger adgangsadministrationen Konto Adgangsadministration på kontoniveau Ejendom Adgangsadministration på ejendomsniveau
Adgangsadministrationen findes både under Konto (hele kontoen) og under Ejendom (den enkelte hjemmeside). Menuerne er gengivet i stiliseret form - de øvrige punkter er udeladt.

Step 3: Klik på plus-knappen, og vælg “Tilføj brugere”

Klik på den blå knap med plusset øverst i højre hjørne, og vælg “Tilføj brugere”.

Step 4: Angiv mailadresse og vælg rolle

Indtast mailadressen på den person, der skal tilføjes, og lad fluebenet stå i “Underret nye brugere via mail”, så personen får besked. Vælg derefter en rolle under Standardroller. De tre, du typisk får brug for:

  • En Seer kan se rapporter og indstillinger, men ikke ændre noget. Det er nok til de fleste, der bare skal følge med i tallene.
  • En Editor kan redigere alle data og indstillinger, men ikke administrere brugere - fx den konsulent eller det bureau, der skal arbejde i kontoen.
  • En Administrator har fuld kontrol og kan desuden styre brugere.

Derudover findes rollerne Marketingmedarbejder og Analytiker, som ligger midt imellem.

Klik til sidst på den blå knap “Tilføj” øverst i højre hjørne.

Tilføj roller og databegrænsninger Tilføj Mailadresser kollega@dinvirksomhed.dk Underret nye brugere via mail Standardroller Administrator Editor Marketingmedarbejder Analytiker Seer Ingen
Dialogen "Tilføj roller og databegrænsninger" i stiliseret form: mailadresser, besked-flueben, standardrollerne og knappen "Tilføj". Mailadressen er et stiliseret eksempel.

Den nye bruger kan nu logge ind på analytics.google.com med sin egen Google-konto.

Se hvilke ydelser
jeg tilbyder
Spørgsmål?
Kontakt mig